Hvis printeren ikke virker som den skal, så prøv følgende:
1. Fejlsøgning
- Prøv som det første at slukke for printeren, hvis den ikke fungerer helt som den skal.
- Luk herefter Consignor.
- Tænd for printeren.
- Åbn Consignor igen. Consignor vil sende en "fontpakke" til printeren ved første opstart.
2. Nulstil hukommelsen
- Hold den grønne knap nede.
- Sluk for printeren på bagsiden imens du fortsat holder den grønne knap nede.
- Tænd for printeren og bliv ved med at holde den grønne knap nede indtil den stopper med at blinke.
- Sluk og tænd for printeren, og den skulle nu være klar til brug.
3. Sensor problem. (Printeren bliver ved med at udskrive labels, kan ikke finde kanten på labelen/ mellemrummet mellem labels).
- Hold den grønne knap nede.
- Sluk for printeren på bagsiden imens du fortsat holder den grønne knap nede.
- Tænd for printeren og bliv ved med at holde den grønne knap nede indtil den har givet 3 blink, hvorefter du slipper knappen.
- Printeren vil nu udskrive 3 blanke labels og en label med noget tekst, som afsluttes med "Now in DUMP, Press Feed to exit".
- Tryk på den grønne knap én gang og printeren udskriver nu en ny label med teksten "Out of DUMP".
- Printeren er klar til brug.
4. Skift printertype
LP2844 er en forældet printer og understøtter ikke alle nye skrifttyper. LP2844 understøttes ikke i Drop Zone og kan resultere i labels med forkert font. I nogle tilfælde kan den dog stadig fungere, hvis printertypen indstilles til PDF label.
- Gå til Consignor Portal > New > Settings.
- Skift Label Printer type til PDF label.
- Klik på Save.