Denne artikel vil hjælpe dig med at komme i gang med Shopify ERP integrationen i Consignor. Eksemplet tager udgangspunkt i en Consignor On-premises løsning, men Shopify integrationen fungerer også sammen med Consignor Ticket og Shipment Server.
- Aktivér Shopify API'et
- Konfiguration af integrationen i Consignor
- Konfiguration af produktionsbilledet i Configure Consignor On-premises
Aktivér Shopify API'et
- Log ind i Shopify.
- Klik på Apps i menuen i venstre side.
- Klik på linket Manage private apps i bunden af siden.
- Du vil nu blive sendt til en side, der indeholder dine private apps, hvis du har nogen. Klik på knappen Create a new private app.
- Indtast et navn til din app og en email-adresse under App details.
- I boksen under Admin API, hvor du administrerer adgangstilladelser skal du sætte Orders, transactions and fulfillments til Read access. Dette er den eneste mulighed, der er relevant for Consignor. Du kan lade de andre indstillinger beholde standardindstillingerne eller indstille dem, som du vil.
- Klik på Save for at afslutte oprettelsen af den private app og acceptér Shopifys API vilkår, når du bliver spurgt ved at klikke "I understand, create the app".
- Shopify genererer nu API-legitimationsoplysningerne. Du har brug for API-nøglen og adgangskoden til senere, så kopier disse og gem dem sikkert.
Konfiguration af integrationen i Consignor
Følg disse trin for at aktivere Shopify integrationen i Consignor On-premises. Hvis du anvender Consignor Ticket eller Consignor Shipment Server, kan vores kundeservice hjælpe med opsætningen.
- Gå til Setup og find det niveau i din installation, hvor ERP integrationen skal virke. Den kan aktiveres på Installation, Location eller Actor niveau.
- Højreklik i vinduet til højre og vælg New > ERP integration
- Vælg Consignor Web Integration i Vendor og Web Service i Database Engine. Klik på Next for at fortsætte.
- Indtast Shopify API-nøglen i feltet User Name og adgangskoden i feltet Password. Hvis du klikker på Connect knappen, bør statussen i bunden af vinduet skifte fra Not connected to database til Web service active.
- Aktivér Order Number som søgeparameter og brug endpointet https://conisgnor.myshopify.com/admin/orders som adressen. Integration type skal sættes til Shopify.
- Klik på Next to gange indtil du kommer til siden Rules for Order Search. Klik på Default Mapping og derefter på OK. (Brug ikke preview knappen før du har fuldført dette trin).
Konfiguration af produktionsbilledet i Consignor On-premises
Du skal konfigurere produktionsbilledet for at bruge ERP integrationen:
- Gå til Main > Production.
- Højreklik i feltet udfor My orders og vælg Search properties.
- Under fanebladet General skal du sætte flueben i Search by: Order number.
- Under fanebladet Integration, skal du sætte flueben i ERP database.
- Klik på OK for at gemme.
- Prøv at indtaste et ordrenummer i produktionsbilledet for at kontrollere, at integrationen fungerer. Brug et af ordrenumrene fra ordresiden i Shopify og test, at ordren indlæses i Consignor.
Note: Hvis ingen ordre returneres ved test, så bør du bekræfte at ordrenummeret er gyldigt, og at du har de korrekte læserettigheder opsat i din Shopify-konto. Du kan konstruere en URL til test efter følgende mønster:
//<user name>:<password>@<sitename>.myshopify.com/admin/orders.json?name=<order number>
Hvis URL'en returnerer fejlen nedenfor betyder det, at læseadgangen ikke er korrekt indstillet:
{"errors":"[API] This action requires merchant approval for read_orders scope."}