Fragtprisberegning (også kaldet prisberegning) er et værktøj i Consignor, som beregner dine fragtpriser baseret på dine aftaler med specifikke transportører. Uanset om din prisaftale er baseret på afstand, vægt, geografiske zoner og/eller indekspriser, så håndterer Consignor beregningen og giver dig den forventede fragtpris.
Nogle transportører tilbyder en prisberegningsservice (standard fragtprisberegning) hvor priserne modtages direkte igennem en webservice. Hvis dine transportører ikke understøtter dette, og du ønsker at benytte fragtprisberegning, kan vi implementere en tilpasset løsning baseret på de specifikke priser, som du har fra din transportør.
Lær mere:
Hvordan virker fragtprisberegning?
Fragtprisværktøjet i Consignor beregner dine fragtpriser baseret på dine aftaler med transportørerne. Du kan se den beregnede fragtpris i Consignors brugergrænsefalde, før du booker din forsendelse, og de beregnede fragtpriser gemmes også i Consignor Portal. Fragtprisberegning kan også hjælpe dig med at sammenligne forudberegnede fragtpriser med transportørens priser, og dermed hjælpe dig med at spare penge på fragt. (Bemærk at ikke alle transportører er i stand til at returnere fakturerede priser til Consignor Portal).
Se vores video hvor Robert Fuller forklarer, hvordan fragtprisberegning fungerer i Consignor.
Bestilling af tilpasset fragtprisberegning (CPC)
En opsætning med tilpasset fragtprisberegning (også kaldet CPC, Custom Price Calculation) laves ved at uploade en XML konfigurationsfil i Consignor. XML-filen indeholder alle de informationer, som Consignor skal bruge for at vise de beregnede fragtpriser.
Du kan bestille en opsætning af tilpasset fragtprisberegning ved at skrive til cpc.dk@consignor.com. Vedhæft en fil med dine priser, og beskriv hvordan priserne skal vises. En teknisk konsulent vil herefter kontakte dig for at sikre, at vi har alle de nødvendige informationer, før vi påbegynder implementeringen. Vi anbefaler, at du læser nedenstående retningslinjer, FØR du laver en bestilling.
Retningslinjer ved bestilling af tilpasset fragtprisberegning (CPC)
- Prisfilerne må IKKE være billedfiler som fx jpg, GIF, png osv. Prisfilerne skal være i et format, som kan copy-pastes, fx Excel eller Word.
- Hvis du leverer priser baseret på ladmeter, vil priserne du ser i Consignor blive vist, når du bruger ladmeter på dine forsendelser. Hvis du ønsker at se priser baseret på vægt, skal du sende os vægtbaserede priser eller præcise instruktioner til en eventuel konvertering, fx "konverter 1 ladmeter til 2000 kg og opsæt priserne i intervaller på 200 kg".
- Vi kan ikke inkludere ruter, destinationer, godstyper osv. som ikke er specificeret i filen leveret til os. Eksempelvis vil du ikke se priser til Tyskland, hvis du kun har leveret priser på forsendelser til Sverige. Tilsvarende vil du ikke se priser for halvpaller, hvis du kun har opgivet prisen på euro-paller.