WooCommerce er et open-source e-handels plugin til WordPress rettet mod små og mellemstore webshops, der gør det muligt at sælge produkter og tjenester fra dit WordPress-website.
Consignor tilbyder nu et plugin til WooCommerce, der gør det nemt for dig at integrere dit system til Consignor og håndtere dine forsendelser nemt og effektivt.
Din WooCommerce konto skal være knyttet til en Consignor Shipment Server konto. Kontakt vores kundeservice for at få en Shipment Server konto, hvis du ikke allerede har en.
Bemærk: Vores WooCommerce plugin understøttes ikke sammen med en Shipment Server On-premises løsning.
Denne artikel vil gennemgå:
- Installation af Consignor plugin'et
- Tilføjelse af Shipping Profiles
- Oprettelse af en forsendelse
- Overførsel af data til transportører
- Liste med felter for udviklere
Installation af Consignor plugin'et
Følg disse trin for at installere plugin'et.
- Download zip-arkiv med plugin'et her:
https://integration.consignor.com/woocommerce/download-plugin - Pak filerne ud lokalt på din computer.
- FTP eller SSH adgang er påkrævet. Åbn FTP-klienten på din computer og opret forbindelse til dit website.
- Når du har forbindelse, skal du åbne denne sti: /wp-content/plugins/
- Upload den mappe, som du pakkede ud fra zip-filen til /wp-content/plugins/ på din webserver.
- Gå til WordPress admin-området og klik på Plugins i menuen. Du vil nu se Consignor plugin'et installeret på Plugins siden.
- Klik på linket Activate for at aktivere plugin'et. Det kan være nødvendigt at konfigurere plugin-indstillingerne, når du aktiverer det.
- Når plugin'et er aktiveret, vil du se et Consignor menupunkt. Klik på det og tilføj legitimationsoplysningerne til din Shipment Server konto. Kontakt Consignors kundeservice, hvis du ikke har legitimationsoplysninger til Shipment Server.
Tilføjelse af Shipping Profiles
En shipping profile i WooCommerce er en kombination af produkter og tillægsservices. Du skal konfigurere shipping profiles, der matcher de produkter og services fra Consignor, som du ønsker at benytte.
- Gå til Consignor i menuen og vælg fanen Shipping Profiles.
- For at tilføje en ny profil, skal du starte med at indtaste et navn i kolonnen Shipping profile og herefter vælge et transportørprodukt i kolonnen Consignor Product ved siden af. Klik på Save for at tilføje profilen til listen.
- Når profilen er gemt, kan du klikke på Settings-linket i Action kolonnen for at tilføje yderligere tjenester, standard godstyper og transportørkontonummer (carrier account). Vælg godstyper fra dropdown-listen, indtast transportørkontonummer og marker de services, som du vil tilføje. Klik på Save Services.
- Hvis du har en shipping profile, der skal bruges til lande med forskellige toldklareringsbetingelser end i afsenderlandet, kan du klikke på Details-linket for at angive toldoplysninger.
- Udfyld standardværdier i Details-felterne. I Status-kolonnen kan du angive, om et felt skal aktiveres eller deaktiveres.
Oprettelse af en forsendelse
Her vil vi forklare, hvordan du sender en ordre ved hjælp af Consignor plugin'et. For mere hjælp til funktionerne i WooCommerce, henviser vi til WooCommerce support.
- Gå til WooCommerce og vælg Orders i menuen.
- Klik på den ordre, du vil sende.
- Klik på knappen Send shipping order under Consignor logoet på siden med ordreoplysninger.
- Du vil nu se en oversigt over dine ordredetaljer klar til at sende til Consignor. Kontroller at afsender- og modtageradresserne er korrekte. Foretag ændringer, hvis det er nødvendigt, og vælg en Shipping profile. De shipping profiles der er tilgængelige på listen, er dem, der tidligere er blevet tilføjet (se afsnittet om Tilføjelse af shipping profiles)
- Under Goods Line kan du tilføje yderligere oplysninger om din forsendelse. Vælg en godstype fra dropdown-listen, hvis din shipping profile understøtter godstyper. Hvis dine forsendelser indeholder mere end én pakke, kan du tilføje flere ved hjælp af Action knappen.
- Under Article Info kan du redigere information omkring indholdet af din forsendelse. Brug Line Number for at knytte hvert element til den korrekte pakke.
- Klik på knappen Submit shipment, når du er klar til at udskrive labelen.
- En request vil nu blive sendt til Consignor. Hvis du mangler at udfylde nogle obligatoriske felter på forsendelsen, vises en fejlmeddelese øverst på siden.
- Hvis requesten er vellykket, vil du se labelen i Ship Order-sektionen. Hvis du har lavet en forsendelse med flere pakker, kan du klikke på labelen for at hente de resterende labels. Trackingnummer-linket vil sende dig til Consignor Portal, hvor du kan se forsendelsen.
Overførsel af data til transportører
Du skal logge ind på Consignor Ticket for at overføre EDI til dine transportører. Brug dit Consignor Portal login (kontakt Consignors kundeservice, hvis du ikke har en portalbruger) og følg instruktionerne i denne artikel: Opsæt automatisk overførsel af EDI-filer i Consignor Ticket
Hvis du opsætter automatisk overførsel, behøver du kun at lave konfigurationen én gang og herefter vil Consignor tage sig af overførslen.
Det er også muligt at sende EDI-filer manuelt. Dette kan være relevant i nogle tilfælde, hvis du ønsker at sende en forsendelse separat eller udenfor den normale tidsplan. Læs mere i denne artikel: Overfør EDI-filer i Consignor Ticket
Liste med felter for udviklere
Her er en liste med de felter i WooCommerce som bruges til at udfylde data i requesten til Consignor.
Der er ingen valideringer som fortæller om et felt mangler. Information i feltet "phone" sendes til feltet "Phone" og "Mobile" i Consignor.
'billing' => array(
'phone' => ''
'email' => '',
),
'shipping' => array(
'first_name' => ''
'last_name' => ''
'company' => ''
'address_1' => ''
'address_2' => ''
'city' => ''
'state' => ''
'postcode' => ''
'country' => ''
)