Denne artikel vil gennemgå begrebet ukendte forsendelser, også kaldet "orphan shipments" (moderløse forsendelser), i Consignor Portal.
Hvad er en ukendt forsendelse?
Ukendte forsendelser kaldes også for orphan shipments i Consignor Portal. En ukendt forsendelse oprettes, når en Scan App event uploades til Consignor Portal før den oprindelige forsendelse. Den ukendte forsendelse er mærket med ScanApp orphan og tilhører samme installation som det Action Center, der blev brugt til at oprette eventen.
Ukendte forsendelser oprettes kun, hvis funktionen er aktiveret i det Action Center, som er knyttet til den Scan App, der blev brugt til at oprette eventen. Hvis funktionen er deaktiveret, vil Scan App eventen ikke blive tilføjet til Consignor Portal før den oprindelige forsendelse er uploadet.
Eksempel på en ukendt (orphan) forsendelse:
Når den oprindelige forsendelse uploades, vil eventen blive knyttet til denne og den ukendte forsendelse slettes.
Ukendte forsendelser oprettes kun i din installation, hvis du har aktiveret det i dit Action Center. Se næste afsnit i artiklen for at lære hvordan.
Hvis du bruger Scan App til at scanne forsendelser, der ikke er produceret i din egen Consignor, vises disse scannings-events ikke i din Consignor Portal, men vil blive uploadet til de oprindelige forsendelser. Hvis du gerne vil have at dine scannings-events kommer frem i Consignor Portal som ukendte forsendelser, skal du bruge et stregkode-suffix. Læs mere om dette i vores artikel Brug af stregkode-suffiks i Scan App.
Aktivér eller deaktiver ukendte forsendelser i Action Center
Det er muligt at aktivere eller deaktivere oprettelsen af ukendte forsendelser i dint Action Center, men kun brugere med en ejerprofil (owner) har adgang til at ændre denne indstilling. Selvom administratorer og almindelige brugere kan oprette Action Centre, kan de ikke ændre ændre indstillingen for ukendte forsendelser.
Følg disse trin for at aktivere/deaktivere oprettelsen af ukendte forsendelser:
- Log ind på Consignor Portal med din "owner" (ejer) bruger.
- Gå til Action Center > Settings.
- Sæt flueben eller fjern fluebenet i feltet udfor Create Unknown Shipments.
- Hvis du aktiverer indstillingen, vil du se en dropdown-liste, hvor du skal vælge hvilket installations-ID, som de ukendte forsendelser skal tilføjes til. Hvis du kun har ét installations-ID, vælges dette som standard.
- Hvis du har flere Action Centre knyttet til din installation, kan du skifte i mellem dem ved at bruge dropdown-listen øverst til højre under dit brugernavn.
Bemærk:
Alle Action Centre oprettet før lanceringen af funktion "Create Unknown Shipments" den 2. april, 2019 har funktionen aktiveret som standard. Action Centre oprettet efter 2. april 2019 skal aktivere funktionen, hvis de ønsker den.