I Consignor understøtter vi forskellige brugerroller med forskellige rettigheder, og dette system gør det muligt for den enkelte kunde at oprette nye brugere og administrere hvilke områder, disse brugere skal have adgang til.
Der er to typer af brugere: kundebrugere og transportørbrugere. Hver kundebruger er yderligere kategoriseret i en af de tre brugerroller: ejer (owner), administrator (admin) eller almindelig (regular). Desuden kan en kundebruger også påtage sig en gæste-rolle. En transportørbruger kan enten være en administrator eller en almindelig bruger.
Brugertyper
Kundebruger (customer user) - bruger tilhørende en kunde som har et Consignor abonnement og en Consignor løsning. Brugeren kan have forskellige roller - se nedenfor.
Transportørbruger (carrier user) - bruger tilhørende en medarbejder, der arbejder for en transportør, som er integreret i Consignor. En transportørbruger har adgang til at se alle forsendelser i Consignor Portal, som er lavet med deres transportørmodul i Consignor. De vil aldrig have adgang til specifikke Consignor installationer.
Brugerroller
Ejer (Owner) - ejeren af en installation. En ejer er altid en kundebruger. Denne bruger er oprettet af en teknisk konsulent fra Consignor og er tildelt alle de mulige rettigheder indenfor den tilknyttede installation. Alle locations og actors på installationen er tilgængelige for ejeren, og ejeren kan også udføre opgaver indenfor brugeradministration.
Administrator (Admin) - en administrator kan oprettes af en ejer eller en anden administrator, som definerer hvilke områder indenfor installation, administratoren må have adgang til. Omfanget af adgangen kan gå fra en enkelt actor på én location til flere actors på flere locations. Administratoren har adgang til at oprette nye brugere og udføre opgaver indenfor brugeradministration. Kundebrugere med administratorrettigheder kan kun oprette andre kundebrugere, mens transportørbrugere med administratorrettigheder kun kan oprette andre transportørbrugere.
Almindelig (Regular) - en almindelig bruger kan oprettes af en ejer eller en administrator. Den almindelige bruger har adgang til den del af installationen, som er indstillet af administratoren og kan aldrig få adgang til noget udenfor det område, som administrator har adgang til. Den almindelige bruger har ikke adgang til brugeradministration og kan ikke oprette nye brugere.
Gæst (Visitor) - en gæst er en bruger, som har fået læserettigheder til en anden virksomheds data. Adgangen skal godkendes af ejeren fra den anden virksomhed, og den kan begrænses til udvalgte locations og actors. En transportørbruger kan ikke få gæsterettigheder.
Andre artikler om brugeradministration
- Oprettelse af en ny bruger
- Opret gæsteadgang til Consignor Portal
- Sådan nulstiller du din adgangskode